Annonce
Yngre kvinde bevidstløs efter ulykke
- Vi antager, at hun har mistet herredømmet, siger politiet
En 36-årig kvinde fra Videbæk var i første omgang bevidstløs, da hun fredag eftermiddag blev fløjet med lægehelikopter til Skejby Sygehus efter en færdselsulykke.
Ulykken skete på Strømmesbølvej sydøst for Tarm.
Det oplyser vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Ringkjøbing-Skjern.
Annonce
Den 36-årige kørte mod Tarm, da hun ifølge politiet formentlig kørte i grøften og efterfølgende rullede rundt med bilen, der landede på siden.
Kender ikke omfanget
- Vi antager, at hun har mistet herredømmet på grund af det glatte føre, siger Allan Riis.
Annonce
Hun kom senere til bevidsthed, inden hun blev fløjet til Skejby, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Politiet kender ikke omfanget af kvindens kvæstelser.
Anmeldelsen kom klokken 13.48.