Voldtog andre mænd
Nu har han fået 14 års fængsel
En mand fra London, der har voldtaget flere mænd, er blevet idømt 14 års fængsel.
Det oplyser Metropolitan Police.
Den 23-årige Aaron Goodey mødte sine ofre på dating-app'en Grindr.
Goodey blev anholdt, efter politiet havde modtaget to anmeldelser om voldægt.
Efter voldtægterne tvang han - med trusler om vold - sine ofre til at hæve penge.
Efterhånden som de to voldtægter blev efterforsket, blev Goodey kædet sammen med en lignende sag i en anden London-bydel.
Nægter sig skyldig
Bevismateriale fra et af ofrene, billeder fra overvågningskameraer og sporing af Goodeys telefon kædede ham til de tre episoder.
Han har nægtet sig skyldig - men beviserne fik overbevist retten om hans skyld.
Aaron Goodey blev dømt for tre tilfælde af voldtægt, to tilfælde af røveri og for afpresning i juli - fredag fik han så sin dom.
- Dommen sender et klart budskab. Vi tolererer ikke seksuel vold og overgreb i London, siger Seb Adjei-Addoh fra Metropolitan Police.