Voldsomt jordskælv - frygter tsunami
Styrken er på 7,3 - to millioner hjem uden strøm
Et jordskælv har ramt Japan med en beregnet styrke på 7,3. Det oplyser det japanske statsmedie NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Jordskælvet har ramt ved regionerne Miyagi og Fukushima og udløst en advarsel om fare for tsunami.
Det var i Fukushima, at der i 2011 skete en stor katastrofe ved et atomkraftværk som følge af jordskælv og efterfølgende tsunami.
Ifølge energiselskabet Tepco er 700.000 hjem blevet ramt af strømsvigt i hovedstaden Tokyo som følge af jordskælvet. Billeder fra nyhedsbureauet Reuters viser områder i Toyko henlagt i mørke.
På landsplan skal over to millioner hjem være uden strøm.
Der er tale om det kraftigste jordskælv i Japan siden 2017.
Det kraftigste i år
Ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse er jordskælvet det hidtil kraftigste på verdensplan i 2022.
Der er endnu ikke oplysninger, om der er dræbt eller kvæstede. Omfanget af skader på bygninger er også uklart.
Opdateres