Voldsomt angreb: Røg i struben på hund

Ejeren måtte sparke den "kamplignende hund" væk

Offentliggjort Sidst opdateret

En gåtur udviklede sig dramastisk for en kvinde og hendes hund onsdag formiddag, da hunden - ud af det blå - blev angrebet. 

Da de kom gående ved Sentvedvej i Ørbæk, kom en rød hund - der ifølge et vidne var en "kamplignende hund" - farende ud fra en ungdomsbolig, hvor den gik til angreb på kvindens hund. 

Det oplyser Bjarne Puggaard, der er leder af Nærpolitienheden i Nyborg, til fyens.dk

Gik efter struben

Den røde hund, som er af racen American Bully, gik efter struben på den mindre hund - en dværg collie. 

Kvinden var nødt til at sparke til den fremmede hund for at få den til at give slip.

Kvindens hund såret 

Dværg collien blev såret og fik sig en voldsom forstrækkelse i forbindelse med angrebet. 

Den fik skader på både struben og poterne. 

Ejeren til den røde hund er blevet sigtet for overtrædelse af hundeloven. 

Hunden er nu i politiets varetægt, så det kan undersøges, om den er lovlig.

Hunden, der angreb den lille hund, var en American Bully. Hunden på billedet har ingen relation til episoden.
Hunden, der angreb den lille hund, var en American Bully. Hunden på billedet har ingen relation til episoden.
Powered by Labrador CMS