Voldsom ulykke - to biler kører frontalt sammen i kryds ved Aarhus
Den ene bilist har fået åbent benbrud samt skader på leveren efter ulykken i krydset ved Ringvejen og Brendstrupvej i Aarhus N
Kort før søndag middag skete der en alvorlig trafikulykke i krydset ved Ringvejen og Brendstrupvej i Aarhus N.
Det bekræfter vagtchef ved Østjyllands Politi, Rene Ludvig, over for Nyheder.dk.
- Der er tale om en vigepligtsulykke. Og det ser voldsomt ud. Heldigvis er det ikke gået helt så galt, som man kunne frygte, siger vagtchefen og fortsætter:
Annonce
- Den ene person kunne selv komme ud af bilen og er kørt til tjek på sygehuset. Den anden var teknisk fastklemt og har fået et åbent benbrud. Efterfølgende har det vist sig, at vedkommende også har fået skader på leveren, men det er ikke livstruende, siger Rene Ludvig.
Ulykken blev ifølge vagtchefen anmeldt klokken 11.45.