Voldsom ulykke: Motorcyklist kvæstet
Vejen er samtidig blevet spærret
Lørdag eftermiddag er der sket en voldsom ulykke i Faxe, hvor en motorcykel og en bil er kørt sammen.
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.
Motorcyklist kvæstet
Efterfølgende er en mand kørt på sygehuset.
- Vi kan sige så meget, at der er en motorcykel og en bil, som er kørt sammen. Motorcyklisten er tilskadekommen og er kørt på sygehuset. Det er det, vi ved lige nu, siger vagtchef Jakob Jensen til Newsbreak.dk.
Ukendt årsag
Det vides dog endnu ikke, hvor slemt det står til med vedkommende.
- Det er for tidligt at sige noget om lige nu. Han er stadig ved at blive undersøgt, lyder meldingen fra vagtchefen.
Politiet kender endnu ikke til den specifikke årsag til ulykken.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen lørdag klokken 14.18.