Annonce
Voldsom ulykke: Fløjet på hospitalet
Mandens tilstand betegnes som 'alvorlig'
En 62-årig mand var ude for en voldsom soloulykke på De Lichtenbergs ved Bredsten vest for Vejle tirsdag eftermiddag.
Manden blev fløjet med helikopter til hospitalet, skriver Vejle Amts Folkeblad.
- Af ukendte årsager rammer den 62-årige et vejtræ, hvorefter bilen ruller rundt og ender på taget, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jesper Brian Jensen til bladet.
Annonce
Vagtchefen betegner hans tilstand som 'alvorlig'.
Pårørende underrettet
Den 62-årige var alene i bilen, da ulykken skete.
Annonce
En bilinspektør skal nu forsøge at klarlægge ulykkesårsagen.
Mandens pårørende er blevet underrettet.