Voldsom gårdbrand
Brandfolk har arbejdet på stedet siden lørdag formiddag
I Horsens kæmper 10-15 brandfolk med efterslukningen af en gårdbrand på Tremhøjvej i Tvingstrup.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Skiller taget ad
Branden startede i en lade og spredte sig til tagkonstruktionen - den er nu under kontrol.
- Vi har slukket branden og er i gang med efterslukningen og ved at skille taget ad. Udfordringen er, at det er asbestholdige tagplader, og det betyder, at røgen kan indeholde asbestfibre, når tagpladerne brænder og knækker. Derfor tager det lidt ekstra tid, fordi sikkerheden for brandfolkene går frem for alt, siger indsatsleder Kristoffer Baungaard til mediet.
Frygter spredning
Ingen mennesker eller dyr er skadet.
Brandfolkene arbejder på at forhindre yderligere spredning og håndterer asbestholdige materialer, hvilket forlænger slukningsarbejdet.
Det var beboeren selv, som opdagede og anmeldte branden