Voldsom eksplosion i nat

Politiet er til stede på Nørrebro, hvor der søndag nat var anmeldelser om et højt brag og knuste ruder

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Københavns Politi efterforsker søndag morgen et gerningssted på Nørrebro i København, hvor der natten til søndag lød et højt brag og lyden af knuste ruder.

Det fortæller vagtchef Stefan Ladeby til Ritzau.

- Klokken 00.55 fik vi flere anmeldelser om et højt brag og efterfølgende noget, der blev knust, siger han.

En etage ejendom

Politiet arbejder ud for den hypotese, at der er noget, som er blevet sprængt på stedet.

Gerningsstedet er på Lundtoftegade ved en etageejendom. Der er ruder, som er blevet knust.

Stefan Ladeby understreger, at der ikke er nogen, som er kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Der er heller ikke nogen, som er blevet anholdt.

Ring 114

Hvis man har set eller hørt noget, bedes man ringe til politiet på 114.

Politiet arbejder søndag morgen på stedet.

Vil være på stedet

- Vi vil være der de næste par timer, siger Stefan Ladeby.

Betjente vil desuden være til stede på Nørrebro op ad formiddagen i forbindelse med en tryghedsskabende indsats.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS