Voldsom brand: Tre undslap flammerne
To personer skal genhuses efter en stor brand i en lejlighed i Østergade i Kjellerup
Tre personer befandt sig i en etageejendom natten til tirsdag i Østergade i midtjyske Kjellerup, da flammerne fik fat.
Og for en person var det ved at gå helt galt.
- Nu skal to personer genhuses, og en er blevet indlagt med brandskader på hænder, bryst og mave. Han var åbenbart meget tæt på, siger vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch til Newsbreak.dk.
Annonce
Vaks nabo
Politiet er endnu ikke klar over, hvordan branden er opstået, men det skal en nærmere undersøgelse kortlægge.
Det var en nabo, som opdagede, at der var brand i ejendommen, og som herefter alarmerede brand og redning.
Annonce
Beboerne kom selv ud af bygningen, fortæller vagtchefen.
- Lige nu slukker de stadig ilden og så har Silkeborg lokalpoliti overtaget.