Voldsom brand: Røgen vælter ud af villa

Politi opfordrer borgere til at lukke døre og vinduer

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er lørdag udbrudt en voldsom brand i en villa på Violvej i Korsør.

Branden er så voldsom, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter har opfordret borgere i området til at lukke døre og vinduer og holde sig ude af røgfanen.

'Der er i øjeblikket en villabrand på Violvej i Tårnborg, hvor der er kraftig røgudvikling - syd for Violvej skal man holde sig ude af røgfanen og lukke døre og vinduer', skriver politiet på Twitter.

Branden blev anmeldt klokken 16.50.

Ikke kontakt

Det er endnu ikke lykkes Newsbreak.dk at komme i kontakt med vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Men til Ekstra Bladet oplyser vagtchef Bo Georg Petersen:

- Umiddelbart er der ingen hjemme, og der er ingen respons inde fra huset. Vi kan ikke afvise, at ejeren ikke er der inde, men vi formoder det ikke.

Branden i Korsør udvikler kraftig røg.
Branden i Korsør udvikler kraftig røg.
Powered by Labrador CMS