Voldsom brand på båd: En anholdt

En person er blevet anholdt og er til observation for røgforgiftning

Offentliggjort Sidst opdateret

Flammerne stod op fra en 39 fods sejlbåd båd tidligt torsdag morgen ved Holbæk Marina. 

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi og Vestsjællands Brandvæsen over for bt.dk. 

- Der har været en brand i en sejlbåd på Holbæk Marina. Den er nu slukket, fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Voldsom brand i sejlbåd på Holbæk Marina i nat.
Voldsom brand i sejlbåd på Holbæk Marina i nat.

Men det er ifølge politiet ikke kun båden, der har taget skade af branden. 

Nogle af de omkringliggende både har også fået brandskade.

Politiet fik anmeldelsen klokken 5.44. og branden blev slukket et par timer efter.

- Vi kan ikke komme med årsagen, men vi har anholdt en person, hvis færden vi skal klarlægge, siger vagtchefen.

Personen, politiet har anholdt, ligger til observation for røgforgiftning, skriver bt.dk.

Powered by Labrador CMS