Annonce
Voldsom brand: Kunne ikke komme ud
Beboerne på de øverste etager i en lejlighedsopgang i Silkeborg kunne en overgang ikke komme ud som følge af en brand i stueetagen
En brand i en lejlighedsopgang i Lindeparken i Silkeborg udviklede fredag så kraftig røg, at flere beboere i opgangen ikke kunne komme ud.
Det skriver TV Midt Vest.
- Det virkede dramatisk til at starte med, fordi opgangen var så røgfyldt, at beboere på de øvrige etager ikke kunne komme ud, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen til TV Midt Vest.
Annonce
Det lykkedes dog til sidst at få evakueret alle beboere i opgangen, uden at nogen kom alvorligt til skade, skriver B.T.
- En enkelt eller to skal tjekkes, fordi de har indåndet røg. Men det er bare rutinetjek, siger vagtchefen til B.T.
Politiet skal nu undersøge brandårsagen.