Annonce
Voldsom brand i hus
Har endnu ikke kunnet tjekke om der var nogen derinde
En voldsom brand i et hus på Langgade i den lille by Flemløse syd for Glamsbjerg, brød tidligt søndag morgen ud.
Til Fyens.dk fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen, Fyns Politi, at flammerne stod ud af vinduerne, da brandfolkene ankom.
- De har fået styr på branden nu, men vi er i fuld gang med efterslukningen derude. Ilden kan poppe lidt op igen, fordi der har været så varmt derude, siger vagtchefen til mediet.
Annonce
Har ikke tjekket indenfor
På grund af den voldsomme varme fra branden har det endnu ikke været muligt at gennemsøge huset. Men indtil videre meldes der ikke om tilskadekomne.