Voldsom brand i Fredensborg i nat

Lade ved landejendom på Grønholtvangen er udbrændt

Offentliggjort Sidst opdateret

Hele natten har brandfolk kæmpet mod flammerne i en lade på en landejendom på Grønholtvangen i Grønholt i Fredensborg.

Men trods en storstilet indsats lykkedes det ikke at redde hele landejendommen.

Torsdag morgen er laden, hvor ilden begyndte, brændt helt ned.

Til gengæld er det lykkes at forhindre branden i at sprede sig fra laden til beboelsesejendommen lige ved siden af. Det oplyser vagtchef ved ved Nordsjællands Politi, Christian Illum, til B.T.

Helt overtændt

Branden blev anmeldt onsdag aften klokken 23.53.

-Vi fik en melding om brand i en lade. Da vi kommer frem til stedet, er den helt overtændt, fortæller vagtchefen til avisen.

Ingen personer eller dyr er kommet til skade i forbindelse med branden.

Brandfolk har hele natten kæmpet mod flammerne på denne landejendom på Grønholtvangen i Grønholt i Fredensborg - men forgæves.
Brandfolk har hele natten kæmpet mod flammerne på denne landejendom på Grønholtvangen i Grønholt i Fredensborg - men forgæves.

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner:

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2.

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød. 

Kilde: Nordsjællands Politi
Powered by Labrador CMS