Voldsom brand: Alle skal genhuses

To kørt på sygehuset

Beboerne i lejlighedskomplekset på Stadion Alle i Viorg skal genhuses efter den voldsomme lejlighedsbrand natten til lørdag.
Offentliggjort

Alle beboere i et lejlighedskompleks på Stadion Alle 5 i Viborg skal genhuses efter en voldsom brand sent fredag aften og natten til lørdag, hvor en lejlighed blev totalt udbrændt. 

Indsatsleder Vagn Erik Jensen fra Midtjysk Brand og Redning oplyser, at der var flammer, da brandfolkene ankom, og to personer blev kørt til hospitalet for tjek for røgforgiftning.

Det skriver TV MidtVest.

Ukendt brandårsag

Brandårsagen er endnu ukendt, da den store mængde røg har forhindret en nærmere undersøgelse. 

Skadeservice er nu i gang med at vurdere skaderne, og alle beboere skal genhuses på grund af røg- og sodskader, fortæller Vagn Erik Jensen ifølge TV MidtVest.

Brandvæsenet modtog anmeldelsen om branden klokken 23.25.

Powered by Labrador CMS