Voldsmand amok i tog

Garvet voldsmand kræves varetægtsfængslet

Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mennesker blev ofre for umotiveret vold, da de i aftes sammen med venner kørte i tog mellem Herfølge og Næstved.

 På Herfølge Station steg en 39-årig fuld mand fra Lolland på toget.

Klokken 21.37 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om vold i toget.

Den 39-årige havde - tilsyneladende uden årsag - nikket en 16-årig dreng en skalle og spyttet på og slået en 15-årig dreng i hovedet med knytnæve.

Truede pige

Han truede også en pige, der ville ringe til politiet.

Politiet fik standset toget i Tureby.

De fik anholdt den 39-årige, der viste sig at være tidligere dømt for vold og havde en verserende voldssag hængende over hovedet.

Han bliver derfor torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde, hvor politiet vil kræve han varetægtsfængslet.

Midt & Vestsjællands Politi forsøger at få den 39-årige vaneforbryder varetægtsfængslet.
Midt & Vestsjællands Politi forsøger at få den 39-årige vaneforbryder varetægtsfængslet.
Powered by Labrador CMS