Ville have sex med elev
Lærerinde twerkede på skødet af elev
En tidligere skolelærerinde fra en kristen skole i Florida er blevet anholdt for anden gang denne sommer for upassende optræden over for unge mandlige elever, skriver New York Post.
Denne gang fordi hun twerkede på skødet af en mandlig elev til et skolebal.
Lærerinden, 39-årige Julia Hoover har derfor fået føjet nye sigtelser til sit allerede plettede renommé.
I juni blev hun sigtet for at ville have sex med en 18-årig elev.
Pressede elev til, at drikke
Den nyeste anklage stammer fra et skolebal i april, hvor en elev har fortalt politiet, at Julia Hoover twerkede på ham og tvang ham til at drikke alkohol.
Det er endnu uklart, om der er tale om den samme elev som blev udsat for opfordring til sex og ufrivillig twerking.
I forhold til sigtelserne om sex med en elev opstod de, da moderen til en elev henvendte sig til politiet, da hun angiveligt tilfældigt så, at Hoover sendte beskeder med seksuelt indhold og opfordringer til sex til hendes søn.
Hoover prøvede angiveligt at få den unge mand til at komme på besøg hos hende, mens hedes mand var på arbejde.
Julia Hoover er ikke længere ansat på den kristne skole i Florida.