Annonce
Villa omspændt af flammer
Det var formentlig en varmepude, som antændte ilden
Se video ovenfor
Det lykkedes et ældre ægtepar at slippe ud af flammerne søndag aften, da en voldsom brand opstod i parrets villa på Bjørnsholmvej i Værløse.
- Villaen var total overtændt. Ægteparret kom ud og blev efterfølgende kørt til behandling for røgforgiftning. Men status er, at de har det godt, fortæller David Eckert, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.
Annonce
Villaen er næsten brændt helt ned. Kun ydermurerne står tilbage, oplyser vagtchefen.
- Det var formentlig en varmepude, som var årsag til branden, lyder det.
Frederiksborg Brand og Redning kæmpede i flere timer med at slukke flammerne.
Annonce
Branden blev anmeldt klokken 20.37.