Villa er overtændt
Gør plads til udrykningskøretøjerne
Hovedstadens Beredskab ankom klokken 09.35 til en overtændt villa i Rødovre ved København.
- Gør plads til vores køretøjer.
- Hold jer væk fra røgfanen, skriver beredskabet på Twitter.
Annonce
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldinger om tilskadekomne.
Luk vinduer
Københavns Vestegns Politi oplyser i et tweet, at huset skal være ubeboet.
Annonce
Huset ligger på vejen Kirkesvinget.
- Luk døre og vinduer på grund af røgudviklingen, opfordrer politiet.
Bliver i flere timer
Københavns Vestegns Politi skriver, at Kirkesvinget vil være spærret de næste to-tre timer fra klokken 10.
Røgudviklingen er mindre voldsom end tidligere, men man bør stadig holde døre og vinduer lukket og holde sig ude af røgfanen.