Annonce
Villa brændt ned
Natten til torsdag udbrød der pludselig brand i en villa. Den brænder nu helt ned, lyder det fra politiet
Natten til torsdag er en villa brændt ned på Bramdrupvej i Egtved mellem Kolding og Vejle.
- Villaen er i to plan, og branden er opstået på førstesalen af uvisse årsager. Villaen er mere eller mindre brændt ned, men familien har ikke været til stede, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Steffen Wolf.
Undersøges senere
Annonce
Der har hverken været fare for mennesker eller dyr ved branden. Ifølge vagtchefen var det formentlig bygningens naboer, der opdagede og anmeldte branden.
- Vi skal have undersøgt den senere. Om det bliver i dag eller senere er usikkert. Nu skal vi have klarlagt omstændighederne, lyder det fra vagtchefen.