Annonce
Villa brænder helt ned
Brandvæsnet kæmpede for at slukke branden og forhindre den i at sprede sig
Et omfattende slukningsarbejde har stået på i forbindelse med en brand i en villa på Halsebyvej i Korsør natten til onsdag.
Villaen stod i store flammer.
- Stuehuset er brændt helt ned. Og den ene gavl er blevet væltet af sikkerhedsmæssige årsager, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt til Newsbreak.dk.
Annonce
Brandvæsnet kæmpede for at slukke branden og forhindre den i at sprede sig.
Slap uskadte ud
To beboere og en hund slap uskadte ud af den brændende villa, oplyser vagtchefen.
Annonce
Onsdag skal det undersøges, hvordan branden er opstået.
Politi og brandvæsen rykkede ud til branden klokken 22.13.