Vilde videoer: Røg i totterne på hinanden
To gange i løbet af mødet var der optøjer
Det var måske heller ikke utænkeligt, at det kunne gå galt, når de stridende parter skulle mødes.
Det gjorde det da også under Sortehavets økonomiske forum (PABSEC) i Tyrkiet, torsdag.
To gange i løbet af mødet røg delegerede fra Ukraine og Rusland i totterne på hinanden.
Det skriver B.T. ifølge flere medier, blandt andre det ukrainske Pravda og Nexta-tv, som er et uafhængigt hviderussisk medie.
Slog ham flere gange
På et tidspunkt hiver sekretæren for den russiske delegation, Valerij Stavitskij, det ukrainske flag ud af hænderne på det ukrainske medlem Oleksandr Marikovskyj - og den handling fik prompte ukraineren til at gå til angreb på Stavitskij.
Oleksandr Marikovskyj fravristede Valerij Stavitskij flaget og slog ham flere gange i ansigtet. Blandt andet med det resultat, at russeren tabte sine briller, skriver B.T.
I den første video foldede ukrainske parlamentsmedlemmer deres lands flag ud under den russiske repræsentants tale, hvorefter en skandale brød ud, og de tyrkiske kuratorer for mødet krævede, at flaget blev fjernet.
Det skriver Nexta på Twitter.
I den anden video snuppede sekretæren for den russiske delegation Stavitsky det ukrainske flag ud af hænderne på MP Marikovsky og fremkaldte dermed et slagsmål, som man kan se herunder.