Vild bilist rammer lygtepæl og bilen bryder i brand

Politiet oplyser, at manden angiveligt havde kørt hasarderet inden ulykken

Offentliggjort

Torsdag aften udbrød der brand i en bil i Aalborg, efter en 31-årig mand kolliderede med en lygtepæl. 

Ifølge TV 2 Nord havde manden kørt hasarderet på motorvejen inden ulykken, hvor han blandt andet overhalede højre om og kørte for stærkt, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup, skriver TV 2 Nord.

Ulykken skete, da bilisten forlod motorvejen og ramte en lygtepæl på Sønderbro. 

Vil ikke tale med politiet

Manden var ikke påvirket af alkohol eller narko, og han er ikke interesseret i at tale med politiet, tilføjer vagtchefen. 

Der er ikke umiddelbart belæg for at kalde hændelsen for vanvidskørsel, men der vil blive rejst flere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven, skriver TV 2 Nord.

Powered by Labrador CMS