Vil gøre det lovpligtigt

En ny undersøgelse viser, at de fleste danskere er med på ideen

Offentliggjort

De kolde måneder er på vej, og med det kommer våde og glatte veje. 

Der er dog ingen lov i Danmark, der kræver, at bilister skal køre med vinterdæk i vinterhalvåret, men mange danskerne ønsker faktisk mere lovgivning på området.

Sådan skriver Gjensidige i en pressemeddelelse. 

Slem vinter

En ny undersøgelse viser, at to ud af tre danskere synes, det skal være lovpligtigt at køre med vinterdæk, ligesom det er i nabolande som Sverige, Norge og Tyskland.

- Det er kun godt, at danskerne ønsker, at det skal være lovpligtigt at køre med vinterdæk, da det også er noget, som gør bilisterne og bilen mere rustet til de glatte veje, som vi forventer. Seneste vinter var slem, hvor frosten stod på længe, og vi så biler være udfordret med vejgreb på frosne, snefyldte veje, og vinterdæk kan afhjælpe dette, siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige

Det halter

Selvom flere dansker ønsker lov på området om vinterdæk, så viser undersøgelsen også, at der stadig er næsten tre ud af ti danskere, der ikke planlægger at skifte til vinterdæk. Til dem har Lene Rasmussen en anbefaling. 

- Hvis man stadig kører med sommerdæk på bilen, bør man på det kraftigste overveje at skifte til vinterdæk alternativt helårsdæk, inden frosten rammer. Det er en god ide lige at få dækkene efterset, så man kan færdes sikkert på vintervejene.

Planlægger ikke

Undersøgelsen viser også, at 16 procent af danskerne ikke planlægger montering af vinterdæk, fordi de allerede har monteret helårsdæk.

Ifølge FDM passer helårsdæk til mange danske bilisters behov, men selv de bedste helårsdæk klarer ikke en hård vinter. 

Powered by Labrador CMS