Vil give politiet særlig tilladelse

Justitsministeren håber, at politiets adgang til nye metoder vil hjælpe med opklaring af gamle sager

Politiets uniformer
Politiets uniformer
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:41
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Regeringen vil give politiet adgang til private DNA-registre

Regeringen ønsker at give politiet adgang til private DNA-registre for efterforskning.

Justitsministeren mener, det er et vigtigt redskab til opklaring af sager.

Politiet har siden 2022 kunnet bruge slægtskabssøgning i deres eget register.

Lovforslaget vil blive sendt i høring efter vinterferien.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Regeringen vil gøre det muligt for politiet at benytte private DNA-registre i deres efterforskning.

Det skriver DR.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger til DR, at han mener, at det er et vigtigt redskab at give politiet.

Nye værktøjer

- Med de nye værktøjer, som vi gradvist udvikler til politiet, har jeg et håb om, at vi kan få opklaret de sager, der ligger, siger han til mediet.

Hidtil har dansk politi kun haft mulighed for at bruge såkaldt slægtskabssøgning i politiets eget DNA-register.

Private registre

Men hvis det står til regeringen, skal efterforskere fremover også kunne bruge private registre, som eksempelvis MyHeritage, der bruges til at søge efter slægtninge.

Ifølge regeringen får politiet kun dog lov til at søge i DNA fra de personer, som gav tilladelse til det, da deres DNA blev registreret i det pågældende private register, skriver DR.

Siden 2022

Politiet har haft mulighed for at bruge slægtskabssøgning siden 2022.

Her sammenligner politiet DNA-spor fra et gerningssted med DNA i politiets register for at se, om den pågældende kan have slægtskab til personen, som har sat DNA-sporet.

Slægtskabssøgning indgik i sagen om drabet på Hanne With, ligesom den er blevet brugt i den såkaldte Bøtø-sag.

Ni år gammel sag

Senest kunne Østjyllands Politi fortælle, at man havde brugt slægtskabssøgning i en ni år gammel voldtægtssag.

Men imens politiet har kunnet søge i deres eget register har metoden, hvor man bruger kommercielle registre, som kaldes genetisk slægtsforskning, hidtil ikke været mulig.

Allerede brugt i USA

Allerede i februar sidste år sagde justitsministeren til Ritzau, at regeringen ville gøre det muligt for politiet at bruge de kommercielle registre.

Metoden med de kommercielle registre bruges allerede i eksempelvis USA.

Ifølge DR vil regeringen sende lovforslaget i høring efter vinterferien.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil give politiet mulighed for at lede efter mulige gerningsmænd i private DNA-registre. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS