Vil flytte promillegrænsen

17-årige skal kunne køre bil uden ledsager, og promillegrænse skal nedsættes de første tre år, lyder udspil

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Promillegrænsen på 0,5 skal ikke gælde de første tre år efter erhvervelse af kørekort.

I stedet skal der være en "de facto nultolerance" over for alkohol.

Det er et af tiltagene i regeringens landdistriktsudspil, der præsenteres torsdag på et pressemøde i Skælskør.

Meget alvorligt

- Det gør vi, fordi trafiksikkerhed er noget, vi tager meget, meget alvorligt, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) på pressemødet.

Som allerede annonceret ønsker regeringen også, at 17-årige med kørekort skal kunne køre uden ledsager i et afgrænset tidsrum mellem klokken 5 og 20.

Frihed under ansvar

Det skal gøre transport til eksempelvis arbejde, læreplads eller skole nemmere for unge i landdistrikter.

- Vi kalder det frihed under ansvar, og vi har fuld tillid til, at ungdommen godt kan håndtere det. Særligt fordi vi skærper nultolerancen om alkoholkørsel, siger Morten Dahlin.

Regeringens landdistriktsudspil indeholder en lang række tiltag om alt fra mobilitet og grøn omstilling til butiksliv og uddannelse.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) var i juni til pressemøde i Justitsministeriet. Torsdag holder han pressemøde om regeringens nye landdistriktsudspil. (Arkivfoto).

Mere turisme

Også turisme er i fokus i udspillet.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) siger, at Danmark skal have mere turisme, uden at det bliver "masseturisme".

- Vi skal have mere turisme, vi skal udvide sæsonen, siger han.

Mindre omfang

Regeringen vil blandt andet give mulighed for udlæg af 2500 nye sommerhusgrunde og omlægge overflødige bygninger til turismeformål.

Ifølge regeringen har borgere i landdistrikter i dag også "i mindre omfang adgang til samme slags vinterbadningsfaciliteter som i byerne". Det skyldes, at krav om en vedtaget lokalplan gør eksempelvis etablering af en sauna til en "tidskrævende proces".

Gøre det lettere

Derfor vil regeringen "gøre det lettere" at etablere vinterbadningsfaciliteter "ved kysten og langs søer og åer", fremgår det af udspillet.

I udspillet fremgår der ikke en samlet økonomisk ramme for tiltagene.

Powered by Labrador CMS