Vi straffer kun pirater med halvandet ben

Enhver dygtig tillidsmand ved, at man aldrig må gå i strejke uden at have en plan for, hvordan man kan komme ud af den igen.

Enhver normalbegavet politimand ved, at man aldrig må kaste sig ind i et slagsmål, hvis modstanderen har overmagten.

Men det danske folketing og den øverste ledelse af forsvaret kan åbenbart ikke begribe, at det er et komplet håbløst projekt at sende et dansk krigsskib på pirattogt i Guineabugten uden at have indgået udleveringsaftaler med de omkringliggende lande.  Eller at være parat til at optræde lige så brutalt, som piraternes egne hjemlande.

Derfor er krigsskibet Esbern Snares pirat-jageri da også endte i et politisk og juridisk kaos, som minder om et regulært skibbrud.

Lad os gøre status: 

En halvanden benet og formodet pirat sidder spærret inde i et dansk fængsel, efter at være fremstillet i grundlovsforhør i Danmark.

Tre af hans tobenede kammerater er blevet løsladt fra Esbern Snare med madpakke, vand og en gummibåd med motor, så de selv kunne sejle de godt 20 kilometer ind til kysten.

I lasten på Esbern Snare ligger ligene af fire pirater, som blev dræbt, da det danske frømandskorps blev bedt om at stoppe et formodet angreb på et handelsskib.

Herfra skal der ikke lyde kritik af den militære indsats, som efter alt at dømme blev gennemført med præcision, professionalisme og uden danske tab.

Lige nu funderer regeringen over, hvordan man mest korrekt slipper af med de stivfrosne pirater, som også har udløst psykiske kriser på krigsskibet.

Må vi foreslå at gøre kort proces: 

Hold en kort ceremoni og hæld dem over bord i internationalt farvand, hvis deres egne hjemlande ikke vil modtage eller afhente ligene.

Man kan i øvrigt stille det enkle spørgsmål: Hvorfor fik de løsladte pirater ikke ligene af deres kammerater med sig hjem? De må da af alle vide, hvor de afdøde mænd holder til, og hvem deres familier er.

Noget mere problematisk er de juridiske forhold. For hvordan kan man løslade tre mistænkte pirater og sende dem tilbage til friheden, mens en handicappet kammerat fragtes til Danmark og stilles for retten i den selvsamme forbrydelse.

Er rationalet, at man skal straffes ekstra hårdt, når man kun er udstyret med halvandet ben? Hvordan kan anklagemyndigheden overhovedet senere rejse tiltale for en forbrydelse, som tre mænd uden rettergang er blevet løsladt fra?

En ren lækkerbidsken for selv den svagest funderede forsvarsadvokat i dette land.

Forsvarsminister Nick Hækkerup har forsvaret løsladelsen med, at Danmark aldrig vil slippe af med de tre pirater, hvis de først ankommer til Danmark.

Det tror vi sådan set på. Historikken taler sit eget grumme sprog.

Lige præcis derfor ville det have været en rigtig god ide at have sikret samarbejds- og udleveringsaftaler med de omkringliggende lande, som huser piraterne. 

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så må man lade lig være lig og lade dem blive liggende i vandet.

Hvis man alligevel ikke vil retsforfølge piraterne, så er den eneste løsning jo at forsvare handelsskibene ved at skyde løs på de bevæbnede angribere - og lade dem sejle deres egen sø.

Det kan måske dæmpe angrebslysten hos forbryderne?

Nu er det danske pirattogt endt i et milliondyrt og synkefærdigt kaosprojekt, som kun kan give anledning til hovedrysten.

Og det er faktisk synd, når intentionen jo var ganske nobel.