Vi føler os nøgne uden våben

Doug Pricer skriver her om et usædvanligt almindeligt ægtepar i Texas

Gene og Danae Burton fra Texas fejrer deres et års bryllupsdag.
Gene og Danae Burton fra Texas fejrer deres et års bryllupsdag.

AF DOUGLAS PRICER, KOMMENTATOR FOR NEWSBREAK.DK

Denne artikel blev første gang offentliggjort den 9. januar 2022

Se på dette foto. 

Det forestiller Gene og Danae Burton fra Texas på deres et års bryllupsdag. 

De står på ladet af deres firehjulstrækker og med semiautomatiske rifler i hånden.

Billedet bringer uvilkårligt stærke følelser frem. For nogle læsere opstår der en følelse af fare og trusler. For andre er det et smukt foto af et ungt par med hele livet foran sig.

Opfattelsen beror i høj grad på, hvem du er, hvor du bor og for danske læsere en grundlæggende forståelse af Amerika.

Intet opsigtsvækkende

For at kunne begribe dybden i billedet er det vigtigt at fastslå to ting: USA udgør et enormt geografisk område. Det er et sted, som ingen af jer ser i nyhederne og kun få besøger.

For det andet, så har stort set alle amerikanere ret til at eje og bære et våben - uanset hvor de bor. I 31 af USA's stater må man åbenlyst bære et håndvåben uden tilladelse eller licens.

Gene Burton er immigrant fra Guatemala, et land med skyhøje kriminalitets-statistikker. Han har set masser af  undertrykkelse og brutalitet. For ham er der absolut intet opsigtsvækkende ved fotografiet.

- Danae og jeg værdsætter oprigtigt retten til at bære våben og kunne forsvare sig selv. For os er det en velsignet frihed, siger Gene.

Føler mig nøgen uden våben

Gene og Danae er begge lærere. Gene arbejder i Folkeskolen og Danae på Texas Tech University.

Gene har deltaget i skydeøvelser og har en våbentilladelse. Han bærer altid et håndvåben i skolen.

- Her i Texas er det helt almindeligt at bære våben. Det er en hel neutral ting. For os er det et redskab. Der er ingen frygt omkring det. Det beskytter vores frihed. Jeg har altid mit våben på mig. Våbenet er en påklædningsgenstand for mig. Jeg føler mig nøgen uden.

Tak til de bevæbnede

Danae bær ikke selv våben.

- Men jeg påskønner, at andre gør det. Jeg tænker egentligt ikke så meget over det. Men hvis der virkelig skulle ske noget på universitet eller i området heromkring, så vil jeg da foretrække at være sammen med borgere, som er bevæbnede, siger hun.

Der har været flere angreb på kirkegængere i de senere år i USA. Derfor er der mange steder bevæbnede borgere, som bevogter kirkerne under kirkegang.

- Vi går ekstremt meget op i at passe på vores kirkegængere. Vi patruljerer rundt om kirken og har udarbejdet en forsvarsplan, hvis der skulle ske noget. Ingen vil få lov til at skyde løs i vores kirke uden at de får væbnet modstand, fastslår Gene.

Føler mig tryg

Danae supplerer: Jeg elsker vort land og vores frihed. Jeg elsker retten til, at vi kan bære våben. Det får mig til at føle mig tryg.

For Gene handler det faktisk slet ikke så meget om våben. 

- Det handler om at kunne modstå  undertrykkelse og om at kunne beskytte vores selvstændige rettigheder. Nemlig retten til uafhængighed, selvtillid og retten til at kunne skabe sit eget liv, lyder det fra Gene Burton.

Douglas Pricer er Newsbreak.dk's kommentator i USA. Han er forfatter og stor tilhænger af tidligere præsident Donald Trump.
Douglas Pricer er Newsbreak.dk's kommentator i USA. Han er forfatter og stor tilhænger af tidligere præsident Donald Trump.

DET LIGGER I AMERIKANERNES DNA AT KUNNE BÆRE VÅBEN

I sommeren 1787 blev USA's forfatning grundlagt i staten Philadelphia. Der var og er tale om et af verdenshistoriens smukkeste dokumenter, som samlede en række autonome stater.

Men der opstod problemer, fordi flere lokale ledere følte, at forfatningen udelukkende fastslog, hvad regeringen kunne gøre - men ikke, hvad den ikke kunne gøre. Der skulle en række justeringer til.

En række punkter blev udfærdiget i en såkaldt rettighedserklæring. 

Et af punkterne i rettighedserklæringen var retten til frit at bære våben og kunne forsvare sig selv, ens ejendom og familie. Det punkt er fuldstændig ligeværdigt i forhold til andre punkter som ytringsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed.

Derfor føler mange amerikanere, at de stadig har ret til at bære våben. Det ligger i amerikanernes DNA. Det er for mange lige så naturligt som at trække vejret.

Kilde: Douglas Pricer
Powered by Labrador CMS