Verdensstjernes ven dræbt

Rapperen 'Trouble', der har arbejdet tæt sammen med blandt andre verdensstjernen Drake, blev skudt

Offentliggjort Sidst opdateret

Rapperen kendt som 'Trouble' - hvis borgerlige navn er Mariel Semonte Orr - blev skudt ved lejlighedskomplekset the Lake St. James Apartment i Conyers, GA, i USA søndag morgen.

Ifølge The Rockdale County Sheriff's Office fandt politiet den sårede rapper på jorden ude foran lejlighederne. 

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Deadline.

Rapperen blev hastet til hospitalet, hvor han senere døde af sine kvæstelser.

'Trouble' blev kun 34 år gammel. 

Hans pladeselskab Def Jam begræder tabet på Instagram:

"Vores tanker og bønner går til børnene, hans nærmeste pårørende og fans. Han var en vigtig stemme for sin by og en inspiration for det miljø, som han stolt repræsenterede," lyder det i opslaget.

Mand sigtet for drab

Ingen personer er blevet anholdt i forbindelse med sagen.

Men der er udstedt en arrestordre mod den 33-årige Jamichael Jones, som er sigtet for skuddrabet.

Det er uvist, hvilken relation de to mænd havde til hinanden.

'Trouble' debuterede med sit såkaldte "mixtape" tilbage i 2011. Sangen 'Bussin' har mere end 2,7 millioner visninger på YouTube.

Rapperen har desuden udgivet musik med verdensstjernerne Drake og The Weekend.

Den dræbte rapper 'Trouble' har arbejdet tæt sammen med verdensstjernen Drake.
Den dræbte rapper 'Trouble' har arbejdet tæt sammen med verdensstjernen Drake.
Powered by Labrador CMS