Vejarbejder brugte hammer mod fartgal bilist

Han måtte forsvare sig

En kontrovers mellem en bilist og en vejarbejder har ført til flere sigtelser.
En kontrovers mellem en bilist og en vejarbejder har ført til flere sigtelser.
Offentliggjort Sidst opdateret

En vejarbejder var tæt på at blive ramt af en hurtig personbil.

Det blev en sag, der udviklede sig til en sag om fare for liv eller førlighed.

Det oplyser Nordsjællands Politi i sin døgnrapport. 

Klokken 09.56 blev det anmeldt, at en personbil var kørt meget hurtigt og tæt forbi en vejarbejder, der arbejdede på Borgm. P. Christensens Vej ved Hovmarken i Helsingør. 

Det fik vejarbejderen til at råbe efter bilens fører, der råbte noget tilbage. 

Vendte tilbage med forstærkning

Kort tid efter vendte bilen ifølge anmeldelsen retur med to personer i bilen, og ifølge anmeldelsen kørte bilen direkte mod vejarbejderen i høj fart.

Vejarbejderen følte sig så truet, at han så sig nødsaget til at holde en hammer op foran sig. Hammeren ramte bilens sidespejl, som faldt af. 

Herefter kørte bilen fra stedet.

Flere sigtet

På baggrund af vidneudsagn og efterforskning blev bilen efterfølgende fundet, og i løbet af eftermiddagen blev to mænd fra Helsingør på henholdsvis 28 og 47 år sigtet for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed.

Det er begge blevet afhørt, hvorefter de blev løsladt.

"Nordsjællands Politi efterforsker stadig sagen og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer", skriver Nordsjællands Politi.

Powered by Labrador CMS