Vej er totalt spærret

Tankvogn har spildt brandfarligt stof - der er ingen tidshorisont for, hvornår vejen genåbner

Offentliggjort

Østjyllands Brandvæsen er tirsdag morgen massivt til stede på Hørretvej ved Mårslet syd for Aarhus, hvor en tankvogn har spildt stoffet 'bitumen'.

Operationschef hos Østjyllands Brandvæsen Kirsten Dyrvig oplyser til Ekstra Bladet, at spildet er stoppet, men fylder hele vejen, der derfor er totalt lukket.

Det er ikke farligt at opholde sig i det omkringliggende område, men Kirsten Dyrvig fortæller, at der er en sikkerhedsafstand på 10 meter.

Større oprydning

Da der er tale om en større oprydning, så er der endnu ingen tidshorisont for, hvornår vejen kan genåbne.

På X skriver Østjyllands Brandvæsen, at man bør søge andre veje.

Det er Hørretvej ved Mårslet syd for Aarhus, der tirsdag morgen er helt spærret efter en større forurening.
Powered by Labrador CMS