Annonce
Varevogn og lastbil brager sammen
Fører af varevogn hastet på sygehus
En fører af en varevogn er bragt til Regionshospitalet i Gødstrup efter en ulykke onsdag formiddag.
Ulykken skete lige omkring klokken 09.40 på Ringkøbingvej ved Videbæk.
En lastbil og en varevogn kolliderede.
Annonce
- Føreren af varevognen er i ikke-kritisk tilstand blevet kørt på Regionshospitalet i Gødstrup, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum, til Newsbreak.dk.
Stadig spærret
Der har været spærret på stedet i flere timer.
Annonce
- Der er ingen tidshorisont på, hvornår der bliver åbnet. Der er flere køretøjer, der skal bjærges siger Jan Nørrum.
Lastbilen er blandt andet punkteret på flere hjul.
Det er endnu uvist, hvordan ulykken skete.