Vanvittigt: Her stikker han af fra politiet
Nu er han fundet
Politiet har efter 10 dages søgen fået fingrene i en vanvidsbilist.
En efterlyst orange bil - og føreren - er nu blevet fundet.
Han er sigtet for flere hastighedsovertrædelser, og bilen er beslaglagt.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
En patrulje så 14. september føreren i den orange Ford Focus sidde og ryge noget, der kunne ligne en joint - derfor blev bilen forsøgt standset omkring sygehuset i Gødstrup ved Herning.
Han stak dog af - og en længere biljagt, hvor den orange bil overhalede andre biler højre om, udspillede sig omkring Herning.
Det lykkedes ikke politiet at få fat i manden, og både han og bilen blev senere efterlyst.
Nu er han altså fundet.
- Det var et tip fra en borger, der førte til, at han onsdag blev anholdt, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.