Annonce
Vanvidspromille: Måtte blæse tre gange
Fik alkometeret helt op i det røde felt - betjente testede ham tre gange
En bilist måtte onsdag eftermiddag blæse tre gange i politiets alkometer - formentligt fordi betjentene på stedet havde svært ved at stole på deres udstyr.
Og det er forståeligt, da manden fik alkometeret blæst op på voldsomme 2,46 promille i sidste udåndingstest, lyder det i døgnrapporten fra Nordjyllands politi.
Flere anmeldelser
Annonce
Manden blev standset på Hobrovej i Aalborg, hvor flere havde anmeldt at han kørte både alt for hurtigt og at bilen slingrede.
Som følge af den høje promille er manden sigtet for vanvidskørsel, og han har derfor også mistet både bil og kørekort.