Vanvidspromille: Bilen var nær brudt i brand
Den voldsomme promille kunne i værste tilfælde lede til bevidstløshed
Det var et voldsomt hændelsesforløb, der ledte til, at en borger fik afværget en bilbrand, som var udløst af hensynsløs kørsel.
Sådan lyder det dramatiske melding fra Frederikshavn, skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
Brød næsten i brand
En alkoholpåvirket mand var onsdag ude af stand til at styre sin bil, og han endte med at påkøre en snedrive i krydset mellem Niels Juels Vej og Hjørringvej i Frederikshavn.
Da han forlod bilen, var den stadig i gear, hvilket betød, at der var ved at bryde ild i den.
Det fik en vaks borger til at knuse ruden til biler for derefter at slukke for tændingen.
Voldsom promille
Betjente nåede frem til den noget konfuse bilist, og han blev på stedet bedt om at blæse i et alkometer, som nåede op på den voldsomme promille 2,9.
Når promillen overstiger 2,0 er der ifølge lovgivningen tale om vanvidsbilisme, hvilket betød, at bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Manden er sigtet for spiritus- og vanvidskørsel, lyder det i rapporten.