Vanvidsbilist knaldet med over 200 km/t

Bilen beslaglagt på stedet

En af Syd- og Sønderjyllands Politis civile færdselspatruljer standsede onsdag en bilist med 203 km/t på Sønderborg-motorvejen mellem Gråsten og Avnbøl. 

Det beretter politikredsen på det sociale medie X.

Bilisten - en 44-årig mand - er nu sigtet for vanvidskørsel, ligesom hans bil er beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Bilen er af nyere dato, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS