Væltet lastbil med svinefedt spærrer vej

Der var hele 17 ton svinefedt i lasten

Offentliggjort Sidst opdateret

En vej er fortsat spærret onsdag morgen, efter en lastbil - med 17 ton svinefedt i lasten - er forulykket. 

Siden tirsdag har den væltede lastbil spærret Tommerupvej mellem Tommerup Stationsby og Skallebølle for al trafik.

Det fortæller Bjarne Tykgaard, vagtchef ved Fyns Politi, til fyens.dk.

- Det er en lastbil med påhængsvogn, der er væltet. Den indeholder 17 ton svinefedt, og den er jo ikke sådan lige til at flytte. Der skal sådan en stor BMS-kran til at flytte den, så vi er faktisk stadigvæk derude her til morgen, siger han.

Røg ud i rabatten 

Redningsmandskabet har fået rejst lastbilen op, og det forventes, at Tommerupvej bliver genåbnet igen inden for de kommende timer.

Ifølge vagtchefen forulykkede lastbilen, efter at det ene hjulpar kørte ud i rabatten. 

Herefter mistede lastbilchaufføren, en 59-årig dansk mand, herredømmet i det bløde underlag, hvorefter den tippede rundt. 

Chaufføren er dog ikke kommet til skade, lyder det. 

En lastbil med 17 ton svinefedt kørte galt og væltede.
En lastbil med 17 ton svinefedt kørte galt og væltede.
Chaufføren mistede herredømmet over lastbilen.
Chaufføren mistede herredømmet over lastbilen.
Den væltede lastbil har spærret vejen hele natten.
Den væltede lastbil har spærret vejen hele natten.
Powered by Labrador CMS