Vælter ind med tips i drabssag

Nu vil betjente banke på døre

Offentliggjort

Østjyllands Politi har modtaget omkring 100 henvendelser i forbindelse med drabet på en 30-årig familiefar i Randers.

Nu vil betjente gå fra dør til dør på Akacievej og Gråpilevej for at indsamle yderligere oplysninger, skriver TV 2 Østjylland.

Sigtet for drab

En 31-årig mand er sigtet for drabet og varetægtsfængslet.

Imens fortsætter Østjyllands Politi med at indsamle videomateriale og vidneudsagn. 

De næste skridt i efterforskningen vil være at bearbejde det indsamlede materiale.

En 30-årig familiefar blev stukket ihjel torsdag aften.

En mobil politistation har været opstillet i området for at lette dialogen med borgerne, rapporterer TV 2 Østjylland.

Powered by Labrador CMS