UPS - hvidt pulver på næsen
Det har manden ikke længere
Det er usædvanligt dumt at have hvidt pulver på næsen, når politiet er i nærheden.
Det må en mand fra Frederikshavn sande.
- Natten til søndag var en civil patrulje til stede i Frederikshavns natteliv. Undervejs kontrollerede de en beværtning, hvor en mand sås med hvidt pulver om næseborene, skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
Annonce
Var påvirket
Patruljen rettede henvendelse til manden, der ligeledes blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer.
Under den efterfølgende visitation fandt betjentene, i mandens højre strømpe, en lille pose indeholdende kokain.
Annonce
Er sigtet
- Denne blev senere kontroltestet og vejet til 0,37 gram.Manden blev sigtet for lovgivning om euforiserende stoffer, oplyser politiet.