Ung pige amok på betjente
Hun blev forsøgt løsladt senere - men det varede ikke længe, før hun var anholdt igen
Det gik voldsomt for sig, at da en 17-årig pige skulle anholdes sent mandag aften.
Sådan lyder det i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
På Faxevej i Faxe Ladeplads havde hun optrådt meget udadreagerende, og betjente var sendt til stedet for at få ro på gemytterne.
Annonce
Men synet af ordensmagten satte på ingen måde en ro på sagerne, da det i stedet resulterede i, at hun først hev en betjent i håret og derefter skubbede en anden.
Løsladt for en stund
Senere blev den 17-årige pige løsladt - men kun for en stund.
Annonce
To medarbejdere ville tage hende med hjem til det opholdssted hun bor, men det gav kun anledning til mere uro.
Medarbejderne blev nemlig udsat for skub og slag udenfor politistationen. Hun blev derfor igen anholdt klokken 01.24.