Ung mand ville slås med alt og alle

Sendt til afkøling hos politiet

Offentliggjort

Klokken 07.30 lørdag morgen blev betjente fra den særlige Roskilde Festival-patrulje kaldt til Kamstrupvej ved Festival-området.

Anmeldelsen lød på, at en påvirket mand var helt ustyrlig.

Han havde forsøgt at komme i slagsmål med flere taxachauffører, som havde afvist at køre med ham.

Tre taxachauffører måtte derfor kortvarigt tilbageholde manden for at undgå, at han slog dem.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport fra Roskilde Festival.

Fra Horsens

Da betjentene nåede frem, overtog de den voldsparate mand.

Det viste sig at være en 23-årig mand fra Horsens, der var påvirket af både spiritus og stoffer.

 Han var tydeligvis ikke i stand til at tage vare på sig selv, så han blev taget med i detentionen til afrusning.

Ud på lørdag formiddag fik den unge mand lov at gå igen.

Powered by Labrador CMS