Ung mand i BMW buldrer ind i lygtepæl
Lagde både vejskilt og lygtepæl ned
En ung mand pløjede torsdag aften både et vejskilt og en lygtepæl ned på Hillerødvej i Frederiksværk tæt ved byens McDonald's.
Ingen kom noget fysisk til ved uheldet.
Manden, der er 21 år gammel, var kørende i en potent, sort BMW med to dobbelte udstødningsrør.
Soloulykke
Han var alene i bilen.
- Vi fik anmeldelsen klokken 20.17 og er ved at tale med den unge mand, siger Rolf Hoffmann fra Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.
Uheldet skete, mens det stadig var lyst, og flere mennesker kom til og stimlede sammen omkring den forulykkede bil.
Årsag ukendt
Hvorfor, den unge mand kørte galt, er endnu ukendt.
- Vi ved det ikke endnu, og vi ved heller ikke, om han var påvirket på den ene eller anden måde, så årsagen til uheldet er lige nu ukendt, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Rolf Hoffmann, til Newsbreak.dk.