Ung mand ender i grøft i ulykke
Kører galt i soloulykke
En yngre mand kørte torsdag aften galt ved Aabenraa.
- Der er tale om en lokal mand på 25 år, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til Nyheder.dk.
Manden var alene i bilen.
Annonce
I grøften
- Han mister herredømmet over bilen, og den triller rundt og ender i en grøft langs Tøndervej syd for Hjordkær ved Aabenraa, siger Ole Aamann.
Både redningspersonale, ambulance og politi blev sendt til ulykkesstedet.
Annonce
Skal have taget en blodprøve
- Han er kommet lettere til skade og er blevet kørt på hospitalet.
- Var der mistanke om, at han var påvirket, da han kørte galt?
- Vi får i hvert fald udtaget en blodprøve, siger Ole Aamann til Nyheder.dk.
Der er klokken 22 stadig spærret på stedet, men "der er ikke så befærdet nu her, og man kan benytte en parallelvej, siger Ole Aamann.