Ung kvinde sigtes efter alvorlig ulykke
En 77-årig kvinde er fortsat i kritisk tilstand
En 77-årig cyklist ligger fortsat i kunstig koma på Aarhus Universitetshospital i Skejby, efter hun blev alvorligt kvæstet i en trafikulykke på Havkærvej i Tilst nær Aarhus søndag middag.
Det fortæller Jakob Christiansen, pressekontakt hos Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk mandag middag.
Kvinden blev påkørt af en bil, væltede og pådrog sig et hovedtraume i ulykken.
- Det ser kritisk ud. Hun har fået en blødning i hjernen, oplyste vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau søndag.
Den 77-årige kom cyklende rundt i en rundkørsel ved Havkærvej/Blomstervej i Tilst, da en 24-årig tysk kvinde overså sin vigepligt, kørte ud i rundkørslen og ramte den ældre kvinde.
Den tyske kvinde sigtes for ikke at overholde sin vigepligt.
Politi og beredskab blev kaldt ud til ulykken klokken 11.46.