Undersøger overfald

Politiet afspærrer område efter overfald

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordsjællands Politi efterforsker et overfald i Ølstykke nordvest for København.

Politiet har afspærret et område på Tinghøjvej.

Her har der dagen igennem holdt patruljevogne.

Også politiets teknikere har arbejdet på stedet i løbet af lørdagen.

Tavs

Vagtchefen hos Nordsjællands Politi er dog meget fåmælt grænsende til tavs, da Newsbreak.dk forhører sig om politi-forretningen i Ølstykke.

- Vi efterforsker et overfald, det er alt jeg vil sige, siger vagtchefen til Newsbreak.dk og lader forstå, at der først vil være nyt, når politiets kommunikationsfolk møder ind igen mandag.

Så om der er et eller flere ofre, og i hvilken grad de er kommet til skade og om der er en eller flere gerningsmænd og hvorvidt en eller flere er pågrebet er indtil videre uvist.

Newsbreak.dk vender tilbage, når der er nyt i sagen.

Politiet har dagen igennem arbejdet på Tinghøjvej i Ølstykke nordvest for København.
Politiet har dagen igennem arbejdet på Tinghøjvej i Ølstykke nordvest for København.
Powered by Labrador CMS