Annonce
Undersøger mistænkeligt forhold
Flere skud affyret mod lejlighed
Natten til søndag har betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi været massivt til stede i Tjurgården i Greve, hvor man har undersøgt et såkaldt 'mistænkeligt forhold'.
Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politis vagtchef Asger Bechstrøm over for TV 2.
Politiets tilstedeværelse sker efter der kort før klokken 23 i aftes blev affyret flere skud mod en lejlighed.
Annonce
Fem patronhylstre
Betjente på stedet har fundet fem afskudte patronhylstre.
Ingen er kommet til skade ved episoden og der er endnu ingen anholdte i sagen.
Annonce
Politiet fortsætter søndag de tekniske undersøgelser af sagen.