Undersøger mistænkeligt dødsfald

En mand er anholdt i sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er blevet anholdt og sigtet for drab i forbindelse med mistænkeligt dødsfald. Det erfarer Vejle Amts Folkeblad tirsdag morgen.

Ifølge lokalmediet kan sagen kobles til, at Sydøstjyllands Politi mandag var til stede i landsbyen Engum, der ligger nordøst for Vejle.

Retten bekræfter

Det fremgår ikke nærmere af mediets dækning, hvad der skulle være sket, eller hvem den sigtede eller den dræbte er.

Retten i Kolding har bekræftet over for Vejle Amts Folkeblad, at der tirsdag eftermiddag skal være et grundlovsforhør i en sag om drab. Ifølge tvSyd finder retsmødet sted klokken 13.

Vil fængsle ham

Her vil anklagemyndigheden kræve manden varetægtsfængslet i sagen.

Ritzau har tirsdag uden held forsøgt at få kontakt til politikredsen for at få oplysningerne bekræftet.

Powered by Labrador CMS