Ulykke: Vejen spærret længe endnu

67-årig mand fortsat i kritisk tilstand onsdag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Den voldsomme ulykke mellem en lastbil og en personbil på rute 195 mellem Hammerum og Ikast forhindrer fortsat, at trafikken kan afvikles på stedet.

Personbilen blev totalt skadet ved sammenstødet.
Personbilen blev totalt skadet ved sammenstødet.

Midt og Vestjyllands Politi oplyser, at vejen er lukket i begge retninger.

- Vi er i øjeblikket i gang med oprydning og opsugning af dieselolie på stedet. Der er stadig omkørsel, oplyser vagtchefen.

Politiet forventer, at vejen først bliver genåbnet tidligst klokken 23.00.

I kritisk tilstand

En 67-årig mand er i kritisk tilstand efter ulykken.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden var på vej mod Ikast ad Hammerum Hovedgade, der er en del af rute 195, da han holdt ind til siden. På et tidspunkt beslutter han tilsyneladende at lave en U-vending.

Rammer frontalt

- Men han kommer for langt rundt og ender i den oprindelige kørebane, hvor han kører frontalt ind i en lastbil, der kører i retning mod Ikast, fortæller politiets vagtchef Anders Hansen.

Ved ulykken blev den 67-årige fastklemt. Han blev efterfølgende fløjet i helikopter til Skejby Sygehus.

En lastbil og en personbil stødte frontalt sammen.
En lastbil og en personbil stødte frontalt sammen.
Powered by Labrador CMS