Ulykke: Lille pige med lægehelikopter

Blev ramt af trillende bil

Offentliggjort Sidst opdateret

En seksårig pige måtte flyves med lægehelikopter, da hun blev ramt af en trillende bil. 

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Kravlede henover håndbremsen

Ulykken fandt sted klokken 15.25 fredag i Nyrup By ved Kalundborg. 

Her var pigen løbet om bag den parkerede bil, mens et andet barn kravlede henover håndbremsen, hvilket fik bilen til at trille. 

Pigen blev fløjet til hospitalet, da der var mistanke om, at hun var kommet alvorligt til skade. 

Hændeligt uheld

De foreløbige undersøgelser viser, at pigen er sluppet fra ulykken uden alvorlige skader. 

Politiet betragter hændelsen som "hændeligt uheld". 

Powered by Labrador CMS